Anmeldelser
Arild: "Et Nyt Daggry"

Jeg har modtaget debutalbummet ”Et Nyt Daggry” fra den Danske producer/rapper Arild. Hvem fanden er Arild kunne man spørge sig selv, ”Femma´r hvem fanden er Arild?”. Arild er ret ukendt i min verden, og jeg må erkende at jeg aldrig havde hørt om ham før han oprettede sig som bruger på HipHopProducer.dk. ”Et Nyt Daggry” er ifølge manden selv de 15 bedste numre han har lavet de sidste halvandet år, og det hele er indspillet, mixet og mastereret af ham selv, hjemme på værelset. Alt i alt virker artwork osv. ret professionelt så om indholdet også holder, bliver spændende at finde ud af. Dette er så første gang jeg giver mig i kast med at anmelde en Dansk udgivelse, så lad os se hvad der sker.

Vi lægger ud med en Intro som starter med et hanegal, og derefter hører man et sample med en der siger ”It´s a new dawn, it´s a new day, it´s a new light for me” derefter går beatet så i gang. Et ok lækkert jazzet trommespor, sammen med hornsample som i mine ører ikke lyder særligt interessant, oven på dette er der så en eller anden der snakker lidt om bla. Cape Diem med en irriterende oplæssende stemme. Siden kommer der lidt rap som langt fra imponerer, og det hele ser lidt sort ud for denne udgivelse, med den her intro.

Første rigtige track hedder Et Nyt Daggry. Her har vi noget som lyder som et 80´er sample med noget slapbas, en afslappet guitar, en kick, noget percussion, en synth og i sidste del af samplet en vokal der siger ooohh, faktisk ret lækkert. Trommerne er lagt perfekt, og den spillede guitar der rumsterer i baggrunden lyder nice. Dette nummer lyder rigtigt rart i mine ører. Rappen er meget traditionel, men det er sgu cool nok med mig på det her nummer.

Næste track Nyder Livet består hovedsagligt af et guitarsample af den slags der er spillet på en elspade uden distortion (lidt samme stil som den i ”Under The Bridge” med Red Hot Chili Peppers) som bliver flippet effektivt. Trommerne er igen her lagt godt i mixet, og lyden på dem er sgu også lækker. Rappen er ok, men midt i alt den lækkerhed, kommer der så et omkvæd der kunne få selv den mest liderlige teenager på viagra, til at miste rejsningen og lysten til livet. Hvorfor Arild har valgt at ødelægge et ellers godt nummer med et nederen sangomkvæd med en der absolut ikke kan synge er mig en gåde. Men bortset fra det er tracket sgu lækkert nok.

A.R.I.L.D er det fjerde på skiven, og det første der ikke er produceret af Arild selv (trods titlen). Her har vi så at gøre med endnu en i min verden ukendt (indtil HHP) producer ved navn Fredson Jacobs. Her er der dømt traditionelt samplebasseret hiphop (næsten). Et korsample danner rammen på det her track, og så har jeg lidt svært ved at finde ud af om klaveret der lægger ovenpå er sample, eller vst og det er jo en positiv ting. Derimod er det ikke svært at høre at de klokker der ligger i versene er spillet, men det betyder intet da de passer godt til resten. Trommerne lyder og ligger tight på tracket, og en simpel men fin bas lægger ok bund. Rappen passer godt til tracket og som helhed et dette også et udmærket track.

Track 5 hedder En Ensom Kriger. Her har vi så et klassisk vokalsamplebeat i ”bangerstilen”. Et hårdt klippet oppitchet sample fra noget der minder om en rockballade, tilsat hårde trommer og lidt musevokal i omkvædet. Ikke særligt originalt, men fuck det, det er effektivt og da der er lagt et alternativt klippet b-stykke ind, bliver man ikke træt af det lige med det samme.

Regnen Falder er produceret af en gut der hedder Swoosh som jeg ikke har den fjerneste ide om hvem er, men sådan er det jo. Et stenet stryger/klaversample som godt kunne lyde som noget fra en ond film præger dette track. Det i sig selv kunne hurtigt gå hen og blive kedeligt, men samplet bliver brugt meget kreativt, og de vellydende og lækkert programmerede trommer, passer perfekt til dette mørke beat.

Så er vi nået til Masseappel som er endnu et ”bangerbeat” bestående at et soulsample, med hvad der dertil hører af horn, vokal osv. Man kan høre at Arild har brugt tid på at klippe det her sample, og det er sgu cool. Der er god energi i trommerne og det hele er sat sammen så det lyder hårdt og brutalt. Rappen er aggressiv, og teksten (ja jeg hører faktisk også hvad folk siger) er sgu lige i skabet. Fedt track

Yeah er så et instrumentalt track, som faktisk bare er et soulnummer der kører derudaf med lidt vokal som lader til at komme fra introen af samme nummer klippet indover. Ret ligegyldigt nummer der stinker lidt af tis.

Track 9 hedder Grib Mic´en – Grib Nu´et og er produceret af Fredson Jacobs. Rent beatmæssigt er vi tilbage i slut 80´erne, start 90´erne. Et klassisk break fra en soulplade, samplet og lagt ned præcist som man gjorde det dengang i de gode gamle dage. Der er ikke så meget at sige om produktionen, andet end at Fredson skal have props for sin musiksmag, og Arild skal have props for at have nosser nok til at putte det her beat på sin plade i de her ”det skal være originalt” tider.

Næste track Hvor Vi Går (SV til Ulbølle) er en hyldest til Arilds hjemstavn ,og beatet her er endnu en ”banger” bestående af et sample med noget ”rock n roll” guitar der er hårdt klippet op, og lagt ned på ”jeg smadrer din hjerne” måden. Trommerne på tracket er hårde, lækre og passer perfekt til måden samplet er lagt ned på. (endnu engang). Dette track er samtidigt det eneste på skiven med cuts på (officielt), og de bliver leveret af Dj Finezz som cutter nogle wordcuts i slutningen af tracket. Som helhed er der dømt energi for alle pengene.

Dagen Efter er et ret jazzet nummer, bestående af et klaversample og nogle små horn der ligger i baggrunden for atmosfærens skyld. Trommerne er igen gode, og grunden til jeg kan li Arilds trommer så meget indtil videre på pladen, er bla. Måden han bruger hihats og rides på. En ting som mange andre producere måske også burde tage at bruge noget mere tid på. Nu kan jeg normalt godt li stenede beats, men det her er lige i overkanten. Selve produktionen er udmærket lavet, men fuck det er kedeligt.

Sød Musik består at et sample med ”pornolyd” forstået på den måde at det lyder som noget slut 60´er start 70´er pop, med noget kvindekor og en guitar. Det er da meget festligt og der er da arbejdet en del med at klippe osv. men i længden bliver det lidt kedeligt, og da rappen på nummeret er endnu mere kedelig, så er der ikke så meget at komme efter.

Hold Kæft det her sample virker bekendt. Nååå ja det er jo samplet fra Beat Battle 1. Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg mener om det her track, andet end at jeg syntes b-stykket lyder fantastisk. Selve hoveddelen er lidt for pitchet efter min mening, men der er desværre ingen anden måde at bruge den del på hvis det skal bruges. Hvis tracket udelukkende var b-stykket ville jeg måske hurtigt blive træt af det, men det er det eneste der fanger mig her.

Anden instrumental på pladen hedder I Morgen og her har vi at gøre med et sample fra en meget trist sang med 80´er klaver og vokal pitchet op til musseniveau. Det her er meget trist så vi går hurtigt videre. Nååå ja jeg glemte lige at nævne at selvom det er trist er trommerne som altid fine, men det er desværre ikke nok til at få mig op af stolen.

Så måtte det komme, det evige tilbagevendende nummer med et tøseomkvæd. Når Solen Går Ned er uden tvivl pladens svageste nummer efter min mening. Tror Arild har en 80´er fetish, for mange af numrene på pladen har den klassiske popsound fra den tid. Det er der selføli intet galt i, men på dette track er det næsten pinligt. En synth (og en smule af noget som lyder som en Rohdes) spiller noget steneren hurlumhej der så er klippet lidt hist og her. Meget keeeedeeeeligt, og lige bortset fra optakten til det talentløst sunget omkvæd er det pænt nedtur.

Så er pladen slut ifølge coveret, men sørme om vi ikke har et ekstra nummer. Et opklippet vstlydene horn/stryger sample starter nummeret, og bliver fulgt op af nogle wordcuts, endnu engang leveret af Dj Finezz. Beatet er godt skruet sammen, og det er jo rart med lidt wordcuts i ny og næ. Alt i alt en god afslutning på pladen.
til toppen af siden

Konklusion:

Arild har produktionsmæssigt vist at han er en talentfuld fyr med denne plade. Hans trommer er som sagt før godt programmeret og har en fed lyd. Valget af samples er også cool, og der er mange fede beats på pladen. Problemerne opstår på slutningen af pladen, hvor det produktionsmæssigt begynder at gå ned ad bakke, og så er der rappen der på mange af numrene er lidt for traditionel og standardpræget. En anden ting der går mig på er mixningen. På nogle af numrene forsvinder vokalen nærmest i mixet, og på en del overstyrer musikken en smule. Dette ændrer dog ikke ved at albummet som helhed er en positiv oplevelse med flere lyspunkter, og der er ingen tvivl om at vi nok skal høre mere til Arild i fremtiden. Nu er det her jo en Dansk udgivelse og det gør det hele lidt sværere, da man altid vil forholde sig anderledes og mere kritisk over for en Dansk end over for en Amerikansk plade, og det har også været meget svært for mig at finde en passende karakter, da jeg syntes at det er et godt debutudspil, og nogle af tingene på, er supersvedige. Men hvor meget jeg end gerne vil give en høj karakter, så kan jeg ikke se gennem fingre med de negative punkter jeg nævnte tidligere og det er lidt trist. Men jeg vil gerne give Arild props for hans album, og samtidigt opfordre folk til at slippe de sølle 60 kr. det koster og købe det.

Produktion: 7/10

Rap: 6/10

Ialt: 6.5

Kommenter anmeldelsen HER

- Femma´r
tilbage til anmeldelser | til toppen af siden