Dato og tid er 19. august 2018, 20:35

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Lil Jay
Indlæg: 02. februar 2013, 04:46 
Admin
Admin
Brugeravatar
Offline

Tilmeldt: 23. juni 2007, 23:39
Indlæg: 1384
Geografisk sted: Kbh. S
Lil Jay

Skrevet af: Femma´r

Vi har her på siden haft lidt svært ved at komme i gang med interviewdelen, blandt andet pga. at de folk der skulle stå for den slags, ikke har kunne levere varen.
Vi har derfor nu valgt at gøre et forsøg selv, og for lige at prøve/øve vores journalistiske evner af, starter vi med HipHopProducer.dk´s egen Lil Jay, som er blevet interviewet af superjournalisten Femma´r (det er mig).

[HHP]
Hvornår startede du med at producere?


[Lil Jay]
Jeg købte min første AKAI S2000 sampler i december 97. Før det var jeg lidt dj hjemme på værelset, og på den lokale radio i Hvidovre. Dengang ku man jo som sagt 1000 gange før ikke bare downloade noget cracket software og kalde sig producer, det krævede maad mange surt opsparede penge at komme igang.

[HHP]
Man starter jo altid mere eller mindre for sjov og er knap så seriøs. Hvornår begyndte det at blive det for dig?


[Lil Jay]
Det gjorde det faktisk først omkring 2002-3 stykker. Havde et fuldtidsjob ved siden af frem til 2003, og siden der har jeg så levet af at producere, både ved at sælge beats, og indspille for diverse kunstnere. Men det er bestemt ikke et fag man scorer kassen på, men det kan godt køre rundt hvis man er lidt snu.

[HHP]
Hvem var dine inspirationskilder da du i sin tid besluttede dig for at producere?


[Lil Jay]
Da jeg startede med at høre hiphop/rap var det i første omgang mere eller mindre kun dansk rap jeg hørte, hvilket betød jeg ikke havde de store inspirationskilder. Clemens "Regnskabets Time" åbnede øjnene for mig med hensyn til hvordan rap på dansk kunne lyde, og den aggressive samplebaserede lyd blev jeg straks hooked på.

[HHP]
Hvad så med nu hvor du har været i gamet en del år?


[Lil Jay]
Så er der efterhånden mange, som de fleste nok kan høre, bl.a. Heatmakers, Just Blaze, Kanye og Streetrunner. Syntes også at Dre, Timbo osv. osv. er fede, men finder ikke lige så meget inspiration i dem som jeg gør af at høre et Just Blaze eller Heatmakers beat. Det er lyden af våd asfalt der tiltaler den unge Jay. Det er energien og enkeltheden i et beat der tiltaler mig, når de bliver for flotte og avancerede står jeg af. Kan f.eks ikke forstå alt hypen omkring J-Dilla.

[HHP]
Hvad syntes du så om udviklingen af hiphopmusiken generelt, fra dengang til nu?


[Lil Jay]
Jeg syntes udviklingen er gået i den rigtige retning. Jeg ved godt at der er mange der syntes hiphop var fedest i 90´erne. Men personligt mener jeg at de folk, godt kunne være mere åbne over for tingene ændrer sig, for produktionsmæssigt har det aldrig været bedre end det er nu og her.

[HHP]
Hvordan vil du definere din producerstil?


[Lil Jay]
Jeg er sgu ved at være en af de der gamle cats, der holder fast i min hardware sampler og en masse støvede plader. Jeg er ude og digge minimum 2 gange om ugen, så min stil må være hardcore gadebeats.

[HHP]
I filmen Scratch siger Premier at han får hele ideen til et beat inde i hovedet, og at han derefter leder efter dette bestemte sample indtil han finder det. Er det også sådan du har det? eller lader du bare samplesne bestemme hvordan det bliver?


[Lil Jay]
Nej det er bestemt os sådan jeg har det. Står tit og graver efter samples med min transportable pladespiller i 4-5 timer ad gangen, indtil jeg finder det sample som jeg har inde i hovedet. Dog medvirker et sample også tit til udfaldet, jeg mener, Jeg bliver inspireret når jeg hører det.

[HHP]
Du har arbejdet med en del Amerikanske rappere, hvordan er det i forhold til at arbejde med Danske?


[Lil Jay]
Det er ikke spor anderledes, de kontakter dig, eller omvendt, du sender dem nogle beats som mp3, de vælger et beat, som du så sender til dem i spor, og så klarer de resten. Dette er selvfølgelig undergrundsudgaven, hvis der er mønter i det tager man over til dem og er med i studiet når der bliver indspillet/mixet. Har faktisk lige lavet et track med Chino Xl, men det er på den der undergrundsagtige måde, så jeg har slet ikke hørt tracket endnu, da de har indspillet det selv, men DJ Vital skulle ha det liggende, så jeg må lige hive fat i dude en af dagene.

[HHP]
hvordan blev det sat i stand?


[Lil Jay]
Det er Vital og Million der står for det. De er i gang med et ret vildt projekt, kun med amerikanske rappere, kan desværre ikke sige så meget om det endnu, men det bliverr rigtig fedt. De har bl.a. brugt myspace en del til at kontakte diverse kunstnere.

[HHP]
Gettic udgav sidste år sit soloalbum, og flere andre producere har albums på vej. Hvad mener du om konceptet Danske produceralbums, og kommer vi til at set et Lil Jay album en dag?

[Lil Jay]
Jeg var faktisk selv i gang med et produceralbum for nogle år tilbage, det tror jeg 70% af alle danske producere har været. Kan sådan set godt li idéen, for mit vedkommende stoppede projektet da jeg skulle finde 12-15 rappere som skulle medvirke, det var godt nok hårdere end som så, for jeg kunne simpelthen ikke finde så mange danske rappere jeg diggede. Der kommer et fra mig vil jeg godt love men det bliver ikke i den der Gettic form med så mange forskellige kunstnere. Det bliver nok mere 5-6 fede rappere med 2-3 numre fra hver. Det passer mig bedre.

[color=#B5AE9E][HHP]
Hvad er din mening om at mere eller mindre talentløse producere, prøver at sælge sig selv og deres beats, alle steder på nettet nu til dags?


[Lil Jay]
Hvis folk er dumme nok til at købe dem så fint med mig, jeg ser det bare som en smartere forretning at give dem gratis ud til nogle fede mc´s, hvis man er en ny producer der skal ud og ha et navn. Betal dine duer agtigt du ved.

[HHP]
Du har dit eget selskab Majestic Records. Hvad er det præcist?


[Lil Jay]
Majestic er mit studie, records er noget Portland fandt på, eller skrev i Actionspeax eller noget i den stil, og så tænkte jeg , ja hvorfor ikke. Det skal ikke tages så seriøst, vi udgiver da lidt plader her og der på et meget lille undergrundsplan, men i bund og grund er Majestic et studie/crew.

[HHP]
Hvordan er det så at køre sit eget studie, og skulle leve af det?


[Lil Jay]
Fra den første i måneden og frem til du har tjent til næste måneds husleje mm. er det ikke så fedt, derefter ville jeg ikke bytte for noget i verden. Det er dog en speciel livsstil der ikke passer ind i en familie med kone og 2 børn.

[HHP]
Er du tit ved at brække dig over dumme rappere?


[Lil Jay]
Hehe.. Heldigvis indspiller jeg ikke så mange rappere jeg ikke kender mere, men daaym booy der har været mange freaky typer rappere ude og indspille i årenes løb. Havde engang en der brød sammen af nervøsitet, og begyndte at græde, hvorefter han løb ud af studiet og hjem.... No shit det var selvfølgelig syndt for ham at han var så nervøs, men daamn hvor har vi grint af det mange gange i årenes løb.

[HHP]
Et studie er dyrt hvis man skal ha noget ordenligt gear. Hvor meget tror du at du har ofret igennem årene, sådan ca.?


[Lil Jay]
Hmmm.... Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Jeg har vel rundt regnet givet omkring 200.000 kr. for det studie jeg har her nu, men samlet set igennem årene har jeg givet mere.

[HHP]
Hvilket gear i dit studie sætter du mest pris på?


[Lil Jay]
Min MPC. Den er hjernen, og så mit Pro-Tools.

[HHP]
Hvad er det der gør MPC´en så god at arbejde med, i forhold til f.eks et software program?


[Lil Jay]
Lyden.... hverken mere eller mindre. Den har en fylde og varme du ikke kan få ud af dit lydkort og så er det da en fed fornemmelse med de der pads der. Jeg bruger dog ikke sequenseren, kun samplerdelen, det vil sige jeg programmerer mine beats i Cubase.

[HHP]
Hvad mener du om at man nu om dage faktisk kan få sig et ok lille indspilnings-studie, til under 10.000 kr. i kraft af billige mics, preamps, monitors osv. Alle har jo efterhånden deres eget lille setup derhjemme?


[Lil Jay]
Jeg ville gerne være født i 89, det havde sparet mig MANGE penge!! Jeg syntes det er fedt man kan få ok studieudstyr til små penge, MEN, der skal også lige sættes tyk streg under at der er LANGT fra et studie med ok udstyr til 10.000, og så til et prof. studie.

[HHP]
Hvordan ser 2007 og derfra så ud for dig?


[Lil Jay]
Til af starte med kommer Mellers album "Hjerteblod" her til foråret, med en første single i februar. Derefter er jeg som sagt i gang med et projekt med Vital og Million der udkommer lidt senere på året. Det samme er gældene med Majids album som jeg os er inde over. Udover det medvirker jeg også med et track her og der, bl.a. til den der "Mansion" kompilation vi var ovre og lave i en bjælkehytte i Middelfart. Så er der også ting til Jacob Valbjørn, Neggash Ali, J-O og en del andre.

[HHP]
Hvordan tror du fremtiden kommer til at se ud for Dansk rap, og rap i det hele taget?


[Lil Jay]
Nu hørte jeg et eller andet forfærdeligt nummer på radio NRG, fik desværre ikke fat i navnet (noget med en danserinde sang/rappede de om). Hvis der bliver ved med at udkomme sådan noget lort, så ser det ikke godt ud, vi er jo blevet et mode/popfænomen, og i et lille land som Danmark kan vi meget hurtigt dø hen igen hvis vi ødelægger det for os selv, .. MEN rap i det hele taget bliver meget større endnu på verdensplan og forhåbentlig os i lille dk. Der er små lyspunkter ind imellem. Men fuck it, jeg er stadig pisse undergrund, og lever og laver præcis det samme som før ham der med danserinden udkom, så jeg skal nok overleve, jeg elsker undergrunden.

[HHP]
Har du her til sidst nogle gode råd til folk der gerne vil være som Jay?


[Lil Jay]
Hold fast i dit udgangspunkt hele vejen igennem, flid, fedt og snyd fra start til slut. Det er først i dag 8-9 år efter jeg startede med at lave beats det lyder som jeg vil have det til. Lad dig ikke diktere af at det f.eks.ikke er moderne med "voice samples". Det har jeg fået at vide 10000 gange de sidste 8 år, fuck´em! hvis jeg syntes det fedt, så det fedt. Alting går i ring, pludselig er det din "sound" der er in igen.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB 2007